tirsdag den 13. september 2011

Strap-on, måske..?

Hvis man gerne vil være skuespiller, så er der massevis af websites, man kan tilmelde sig, betale alt for mange penge til og få diverse tilbud og roller i film, reklamer mm. "specielt udvalgt til dig"..

At modtage en mail fra et site:
"Søger akut statister til spillefilm om modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig! Instruktør: Anne Grethe Bjarup Riis."
Wee, en mulighed!

Krav:
Deltagelse i enten Jylland eller Sjælland - Tjek!
Deltagelse onsdag/torsdag aften/nat - Jeg ryder kalenderen!
Tidligere erfaring med film-/teaterproduktion - Ork ja!
Villig til at lade sig klippe i en nydelig frisure, hvis nødvendigt - Jaja, jeg vil alligevel også gerne af med det røde..!
Størrelse medium - Altid!
Mellem 18 og 55 - Hverken mere eller mindre!
Mand - ... Øh.. Årh, pisk!

Anne Grethe Bjarup Riis må lede videre.. Desværre for lidt penis.. Så tak til pågældende website for et tilbud "specielt udvalgt til mig"!