søndag den 24. juli 2011

Strandløver, Slatne Tissemænd og Hellerup'ere

Skagen byder på lidt af hvert, ingen tvivl om det.. Her får du en illustreret guide til forskellige folkeslag i Skagen og omegn:

Uge 29 er den helt store Hellerup-uge, hvor alle og enhver, der er noget eller bare gerne vil være noget tager til Skagen og mænger dig.. De er som regel også gerne fra Hellerup.. Deraf navnet - no shit?! Hellerup'ere kører gerne rundt i store åbne biler.. Disse ejes fortrinsvist af mænd i alderen 55+.. Yngre førere af begge køn ses dog også, men man kan altid være 99% sikker på, at denne smarte, sorte og meget åbne bil ejes af en 55+'er..
En Hellerup'er kan kendes på det halvlange, slikkede hår, de beskyttende solbriller, den smarte, figursyede blazer, de lyse, knælange bukser og de fikse, farvede sejlersko.. Ikke at Hellerup'eren nædvendigvis sejler, men den vakse læser vil straks bemærke, at Skagen er en havneby, hvor flere hundrede sejlbåde, lystbåde, yacht'er, både i størrelsesorden Storebæltsfærge samt andre glade amatører hvert år velfarter til for at kante sin luksusskude ind på den mindste plads i Skagen havn - jo tættere på de berømte fiskerestauranter på kajen desto bedre.. Det giver nemlig prestige at blive set på en båd med splitflag i Skagen havn..
Hellerup'ere, der ikke er i besiddelse af en tomastet skonnert, som de kan lægge til i selve Skagen, opholder sig gerne i Gl. Skagen.. Det er også ekstremt prestigefyldt at bo her, selv om der mildets talt ikke sker en skid i Gl. Skagen.. Der er kun "Hyttefadet" og "Solnedgangskiosken", og så er det egentlig det.. Her mænger Hellerup'ere sig med kendte og rige mennesker.. Gl. Skagen-fænomenet kan bedst beskrives, som "Lex Og Klatten" sang det:

Du kan høre sangen ved at klikke på teksten.. Desuden ses herunder eksempel på en Hellerup'er:

Bemærk de typiske Hellerupkendetegn såsom håret, blazeren og de lyse, blå sejlersko.. Her er outfit'et peppet op med det fikse tilbehør "Hellerupinden" i lys sommerkjole, diskrete sandaler og en taske til sikkert adskillelige tusinde kroner.. Til Hellerupinden fås desuden den lille hvide tøjhund med dertilhørende stamtavle..
(Hellerupinde og Tøjhund sælges seperat)








En anden type, der også kan ses i Skagen er "Strandløven", også kendt som "Den Slatne Tissemand".. Disse ses gerne på strandene i Skagen.. Desuden er de flokdyr og færdes ofte i mindre grupper.. Strandløverne stammer oprindeligt fra over hele landet, men springer først ud i fuldt flor i sommerhøjsæsonen.. Grenen, Skagen er et udemærket sted til at observere disse! En Strandløve kan blandt andet kendes på at være i besiddelse af een eller flere dåseøl, gerne af mærket Carlsberg.. Dette må betegnes som værende Strandløvens vigtigste accessory! Desuden kan de kendes på deres blottede vedhæng - deraf navnet "Slatne Tissemænd".. Slatne Tissemænd er aldrig observeret som andet end slatne, da en fælles rejsning gruppen imellem tager adskillelige års træning, og efter en årrække bliver gruppen af Strandløver for gamle til at folde sig ud i al offentlighed - en Strandløve er kun Strandløve til han når en vis alder; en falmet strandløve anses desværre blot for værende blufærdighedskrænkende.. Eksempel på Slatne Tissemænd kan ses herunder.. Bemærk venligst hårpragten - øverst såvel som nederst - hvis længde og farve er et stort statussymbol inden for gruppen på lige fod med deres vedhæng:



Således skulle du nu være godt rustet i det møde med forskellige folkeslag i Skagen og omegn..
God røv og god sommer til alle!


Fotograf: Charlotte Almar

søndag den 3. juli 2011

Special price for you, my friend!

Hauge Marked - stedet hvor kræmmere af en hver art mødes og sælger en masse gammelt lort, og hvor du let kan krejle dig til en billig and! Og hvor jeg så vældig fint har fået "en hel speciel pris" på en taske..

Jeg spurgte manden, der solgte taskerne, hvad den kostede - den, som jeg havde udset mig.. "400 kroner, men 300 til dig!" Det ville jeg ikke gi'.. "Jamen, så kan du få den for 250,-.. El-el-eller 200,-!"
Så kom der en anden mand, da vi var ved at gå, der spurgte, hvor meget den anden mand ville sælge for? "200,-?! Ej, du kan få den får 175,-" Well, det er stadig for dyrt :)
Han spurgte så, hvad vi ville give for den? "100 kroner", sagde mor.. Arr, det mente manden, var for billigt.. Vi kunne få den for 150 kroner, så.. "Det er under indkøbspris. Den er jo fra Italien! ... 130, så", sagde han, og var allerede ved at putte den i en pose til mig, men da jeg ikke så ud som om, jeg var tilfreds og desuden var på vej væk, sagde han hurtigt "Okay, 100 kroner, så!" Og så fik jeg en taske for 100 kroner :D 75% "rabat"! :P

Min tur til Hauge Marked var 100% frivillig under tvang! Nok grundet det band, som spillede i det store telt.. Jeg er nu den "stolte" ejer af autografer fra Fede Finn & Funny Boyz.. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med det..? Afskaffe bevismaterialet for min tilstedeværelse? Mor mente bestemt, at jeg ikke kunne leve uden!


Fede Finn & Funny Boyz i større doser medfører symptomer som dette.. Er sikker på, at det ikke har været specielt sundt..


Og for meget af ovenstående medfører nedenforstående.. Og uden tvivl også andre ting og sager..


Nej, jeg ser overhovedet ingen grund til at rode sig ud i noget med Fede Finn & Funny Boyz..