Vi ses i morgen.. Måske?

Jeg er et omvandrende, uselvforskyldt selvmordsforsøg...

Jeg synes altid det lykkes mig at komme til skade på en eller anden måde?

Jeg går konstant ind i dørkarme og dørene, der sidder i dem, glasdøre inklusiv.. Vi er ikke så gode venner længere..

Jeg har præsteret at falde ud af et vindue, da jeg ville åbne det... Damn... Fra nu af sidder jeg kun i vindueskarmen, når vinduet er LUKKET!

Har klemt min håndflade mellem min biologibog.. Og en stilethæl... Spørgs mig ikke hvordan..? Er stadig selv forvirret, for det var blod...

Paper cuttede mig selv på pappet fra en rulle kokkønfolie... Ingen kommentarer..

Stod og skar noget i tern i køkkenet, da jeg fik en sms... Blev så forskrækket, at jeg var ved at skære mig selv i fingeren.. Den døde heldigvis kun halvt... Og så var der ellers skinketern over det hele!

Tror bare generelt jeg skal holde mig LANGT VÆK fra køkkener af alle slags...

Og så er det mig og bolde... *Gys!* Det er et helt kapitel for sig!
Jeg er en omvandrende boldkatastrofe.. Kan ganske udemærket undvige boldene ved at hoppe og sno mig, men hvis det på en eller anden måde handler om at røre boldene, så fejler jeg fatalt...

Forestil Jer mig i en idrætshal med 27 bolde farende fuldstændigt forvirret rundt, og på en eller anden måde ender de alle med at tage retning mod mig! Det er IKKE kønt... Selv når jeg sidder på sidelinjen, bliver jeg ramt... Tør ikke se en håndboldkamp i virkeligheden, for det ender sikkert med, at spilleren rammer mig i sit forsøg på at score et mål.. I den anden ende af banen vel at mærke...

Findes der ikke sådan en eller anden magisk boble jeg kan gemme mig i, så jeg ikke bliver ramt? Ligesom et hamster måske?