Min mor har købt en blender. En blender, som min søster og jeg har sukket efter i årevis, men aldrig har fået, fordi mor altid har nægtet at skulle have "sådan et skrummel stående i køkkenet". Men nu er det altså sket, så i går aftes samledes hele familien i køkkenet for at se på dette nye, teknologiske vidunder.
Søster fortalte, demonstrerede og lavede smoothies som om hun aldrig havde gjort andet hele sit liv. "Blenderen har både en smoothie-funktion, en ice-krucher-funktion, egen rense-funktion, og så kan den styres mauelt."
Vel er det da smart, men jeg må indrømme, at jeg følte mig 100 år gammel. Mindst. Jeg ved ikke hvordan, jeg skal bruge den.
Jeg stoler ikke på min mors blender. Jeg stoler ikke på en maskine, der kender forskel på at blende en smoothie og at gøre sig selv ren. Jeg føler, at jeg er nødt til at holde øje med den, for at ikke løber om hjørner med mig og min smoothie.
I morges havde jeg bestemt mig for, at nu skulle det være! I dag var dagen, hvor jeg skulle være sund og blende noget frugt med mælk og skyr til morgenmad. Jojo, jeg kan stadig følge med de unge, tænkte jeg. Først banan, blåbær og hindbær, så skyr og mandelmælk. Vupti! Det går jo skide godt! Blender til strøm, tænde for den - alle funktionerne lyser blåt - og så.... smoothie-funktion... Dun dun duunn...
BlendeblendeblendeblendeblendeBLENDEBLENDEBLENDE! Så så man lige mig blive ninja, da blenderen selv satte intensiteten op. *Woosh* *woosh* *woosh* *OFF!*
Ikke mere smoothie-funktion. Også selv om bananen kun er halvt blendet. Resten bliver på 'manuel', så jeg selv kan bestemme. Ikke mere kunstig intelligens til min smoothie.
Men det smager nu godt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar