Fuck nu af og lad mig være...

Jeg HADER november! Virkelig HADER denne åndssvage måned! Lortevejr... Det blæser, det regner, det er koldt... Det er opskriften på vinterdepression! Og jeg er godt på vej!

Eneste lyspunkt i denne gudsforladte måned er gallafesten på fredag på gym... Det har bare at blive hyggeligt, ellers dør jeg!

Og hvad sker der for, at buschaufførerne er så skide sure for tiden? Her den anden dag stod jeg ude i regnvejret (læs: himmel og hav stod i ét!) og måtte banke på bussens dør for at blive lukket ind?! PÅ BUSTERMINALEN?! Og da jeg så spurgte om, hvornår bussen ca. ville være på togstationen, ville chaufføren ikke svare mig... Jeg tænkte, hun nok ikke havde hørt mig, så jeg mandede mig op og spurgte igen meget venligt om, hvornår bussen ville være ved togstationen. Så kiggede hun bare på mig, som om jeg var dum og svarede "Ja, nok et par minutter efter vi er kørt" Undskyld mig? Skal jeg omformulere mig? Godt så... Hvornår kører bussen? Igen fulgte dræberblikket og svaret "Ja, ca. tyve over" Tak! Det var bare det jeg ville vide! Nu skal jeg nok gå igen og lade være med at stille dig alle disse belastende spørgsmål, der virkelig kræver at man skal tænke? Det gør altså ikke noget at være venlig, selv om du er buschauffør og tjener penge på at sidde på din flade hele dagen... Tak...

Og er der så ikke nogen, der gider skyde en DMI-medarbejder? Skyd én hvor hver dag de lover dårligt vejr, tak...

Og nu går jeg fandme i vinterhi... Vi ses til april...

(Somebody, please hug me? Anybody?)