onsdag den 4. november 2009

Proserpina - Queen of the Underworld

Proserpina er en græsk gudinde og basis for myten om foråret. Hun er gudinde for liv, død og genfødsel.

Proserpina var er datter af Ceres og Jupiter og er beskrevet som en fortryllende, ung kvinde. For at hjælpe Pluto med at finde kærligheden sendte Venus sin søn, Amor, ud for at ramme Pluto med en af sine pile. Proserpina var i Sicilien ved Aretusas springvand hvor hun legede med nogle nymfer og plukkede blomster, da Pluto kom ud fra vulkanen Etna med fire sorte heste. Han bortførte hende for at gifte sig med hende og leve med hende i Underverdenen, som han var hersker i.

Værd at nævne er det, at Pluto også er Proserpinas onkel, idet han er Jupiters og Ceres bror. Derfor er Proserpina Underverdenens dronning.

Hendes mor Ceres, gudinden for korn, landbrug og Jorden, ledte forgæves efter hende alle steder på Jorden, men fandt intet andet end et smalt bælte, der flød på en sø lavet af nymfernes tårer.

I sin desperation stoppede Ceres rasende opvæksten af frugter og grøntsager på Sicilien. Ceres nægtede at tage tilbage til Olympen og begyndte at vandre omkring på Jorden og for hvert at skridt hun tog dannedes en ørken.

Jupiter var bekymret og sendte Merkur for at beordre Pluto til at slippe Proserpina fri.

Pluto adlød, men før han lod hende gå, fik han hende til at spise seks granatæblekerner, et symbol på troskab i ægteskabet. Det betød, at hun var nødt til at bo og leve med ham seks måneder hvert år og være resten hos sin mor.

Dette er grunden til foråret: Når Proserpina kommer tilbage til sin mor, dekorerer Ceres Jorden med blomster som velkomst, men om efteråret skal Proserpina tilbage til Underverdenen, og så mister naturen sine farver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar