søndag den 10. oktober 2010

GR8! Get bck 2 wrk..

Sad lige og skrev stil i engelsk.. Fandt ud af, at der bagerst i min ordbog er en række engelske sms-forkortelser! Fedt! tænker jeg, og skriver til min kæreste: I LUV U QT! (Cutie er fesent til en fyr, I know, men det var altså den forkortelse, der var).. BBY er også bare en smule fesent til en fyr.. Godt til Krille og de andre lækre tøzzer! ♥ Mys!

Anyway, kæresten skulle så noget, så jeg skrev: cul8r..
Da han svarede: kthxbb, og da jeg ikke fattede en skid, blev jeg enig med mig selv om, at jeg bare holder op med at bruge de forkortelser igen..

Har det ærligt talt FINT med at være gammel og have et sprog, der er 40+.. Det er spilme rart! Lur mig om jeg ikke nok skal klare mig alligevel!

Tror måske bare generelt jeg er gammel af min alder? Min mor siger, at jeg er født mindst 30 år for sent.. Jeg hører musik, som mine forældre hørte, da de var unge, jeg synes Medina og Lady GaGa er larm, og at Rasmus Seebach er en tudefrans, mens hans far, Tommy Seebach derimod! Se, HAN kunne lave musik, der er værd at lytte til! Når vi har John Mayer-battle i musik, står jeg tilbage og tænker: "Hvem?"


"Gå med i lunden, så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed."


Egentlig vil jeg også hellere se de rigtigt gamle James Bond-film med Sean Connery end de nye, der bare går mere ud på at smadre end noget som helst andet.. Craig er alt for pumpet, og hvad blev der af engelsk gentleman? Selv om jeg tror, jeg deler den holdning med mange..


M.h.t. sproget, så er jeg altså en flueknepper som ingen anden! Jeg undskylder på forhånd (og baghånd) til alle, jeg går og retter på, men hvis I ikke kan finde ud af hans/hendes/sin/sit, så er I altså også selv ude om det! Og så hedder det altså ikke "fordi at"!


Jøsses, er klokken allerede så mange? Ih, du milde! Jeg må se at komme tilbage til mit kaffeslabberas, før gassen går af Sankt Gertrud! Det skal jo ikke gå hen og blive det rene slendrian..
Au revoir!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar