Absolut ingen busser kører på de to strækninger jeg benytter mig af for at komme hjem, og togdriften er så forsinket, at det næsten kan være lige meget… Og her sidder jeg så som den rødhårede, skruphysteriske, PMS-ramte hystade jeg er og kan absolut ingen vegne komme! Jeg fucking GIK fra SG og ned til byen, og for de, der ikke kender så meget til Silkeborg kan jeg oplyse, at der er satme langt! I fucking snevejr!
Kender I så det, når man så er på sit allermest hysteriske plan, og en hel flok sportscollegeelever begynder at smide snebolde efter en, bare fordi de kan? Det var satme heldigt de fodboldspillere og røvdårlige til at ramme, for ellers var jeg sgu sprunget på en af dem og havde kvalt ham med sig egen snebold, jeg sværger!
Kild ALDRIG en sovende drage, og smid ALDRIG snebolde efter hende, når hun er hysterisk og rødhåret! Det går galt, siger jeg dig! Det går galt!
I dag har jeg så brugt tre, ja TRE fucking timer på at komme hjem fra skole! Det er noget lignende FIRE GANGE SÅ LANG TID SOM NORMALT!
Altså, hvis vi ikke får snefri i morgen på grund af sneen, så kan den godt skride langt ud af mit åsyn! Og det skal så absolut ikke vise sit klamme, kolde fjæs før december og jul igen!
Fuck man, jeg udvandrer snart af dette lille, klamme lorteland… Jeg vil være nonne på et vinslot i Sydfrankrig og gå med bare tæer og frækt undertøj under min klædedragt og tegne nøgne mænd, og dermed basta!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar